Diabetesdebat  Diabeteschat.dk
Menu
ForsideForside
Mest læste indlægMest læste indlæg
Lavt blodsukkerLavt blodsukker
LevemirLevemir
Merudgifter - lad os lave en liste!Merudgifter - lad os lave en liste!
Hjælp til merudgifter § 100Hjælp til merudgifter § 100
Jeres langtidsblodsukkerJeres langtidsblodsukker
Sidste nye indlægSidste nye indlæg
[uden titel][uden titel]
..........
Levemir og Q10Levemir og Q10
[uden titel][uden titel]
[uden titel][uden titel]
Er du her for første gangEr du her for første gang
...tilmeld dig inden login
LoginLogin
TilmeldTilmeld
Spørg moderatorSpørg moderator
Teknisk hjælpTeknisk hjælp
SøgSøg
Har du brug for faglig rådgivning?
Spørgsmål og svarSpørgsmål og svar
Spørg eksperterneSpørg eksperterne
Spørg brevkassenSpørg brevkassen

 
Til ALLE pårørende type 1. & 2.

 
Skriv nyt emne   Besvar indlægget    Diabetesdebat -> Pårørende
Vis foregående emne :: Vis næste emne  
Forfatter Besked
Lenasmil
Type 1 diabetes
Type 1 diabetes
Indmeldt: 20. feb 2009
Indlæg: 162

Indlæg Til ALLE pårørende type 1. & 2. Besvar, med citat
Skrevet: 27/11 2009 12:56

Spørgsmålet kunne lyde :
- Hvad ved du om diabetes begge typer og hvorfra har du din viden ?

Jeg tror næppe, at jeg får mange uddybende svar, men det nager mig meget og meget ofte, hvor lidt ens omgivelser ved om sygdommene, og hvordan det er at leve med en af disse døgnet rundt og for altid.

Den manglende viden og forståelse ses overalt - også hos læger og sygeplejersker - og bunder formentligt i, at det drejer sig om sygdom uden facitliste. Nu er det på tide at folk generelt får øjnene op for nuancer udover medicin, insulin, motion, kost mv., som jo kun er en meget lille del af de forhold, man bør oplyses om....hvilket liv er det i virkeligheden og hvordan tackler vi det bedst muligt ?

Efter min overbevisning er det ikke nogens ´skyld´ at det forholder sig sådan som jeg påstår.
Dog mener jeg, at det er noget der kan arbejdes langt bedre med, end der tidligere er gjort og det er så her I kommer ind i billedet...I kunne fx starte med at henvise til dét materiale I formentligt har fået udleveret / blevet henvist til - er det godt nok ?

Alle idéer og meninger er velkomne og selvfølgeligt også fra diabetikeren selv - på forhånd tak Smile
_________________
Venligst Lena ♥ Type 1 siden 1966
Tilbage til toppen
Vis brugerens profil Send privat besked
sanne52
Type 1 diabetes
Type 1 diabetes
Indmeldt: 17. jan 2008
Indlæg: 58

Indlæg RE:Type 1 og 2 Besvar, med citat
Skrevet: 27/11 2009 17:32

Hej Lenasmil.

Min mand fik type 2 i år 2000 og vi fik en god snak med vores læge om hans sygdom.

Da jeg så selv fik type 1 i 2005 så troede vi at vi vidste det hele, men ak det gjorde vi bare ikke. Det er utroligt svært for mig, at have type 1, og kan ikke samlignes. Jeg er også vred over at de bliver ved med at samligne disse to typer.

Jeg startede på herlev hospital og blev sendt hjem med min insulin en fredag eftermiddag, hvor sygeplejersken havde stukket mig en gang, og så kunne jeg sgu selv finde ud af resten. Jeg kom så på Steno et par uger efter, og der startede vi så helt forfra, og de blev meget vrede på herlev hospital.

Hilsen Sanne Very Happy
Tilbage til toppen
Vis brugerens profil Send privat besked
skolefrimor
Gæst



Indlæg Det er svært at være pårørende Besvar, med citat
Skrevet: 27/11 2009 19:00

Hej

Da jeg fik konstateret diabetes 2 tilbage i 1997 - stod jeg egentlig meget alene. Jeg fik en masse støtte fra min mand som bare var på med det samme. Det skal lige siges at der er diabetes i begge vores familier så han kendte det også gennem sine forældre og brødre. Så ingen slinger der. Min mand har virklig været og er stadig en stor støtte for mig. Omvendt kan man sige med den "udenforstående" familie, forældre, søskende mv. De har ikke nogen jordisk chance for at forstå eller sætte sig ind i de problematikker som som diabetiker oplever. De kan lytte ja, men de behøver ikke at lade det gå ind men kan vælge at lade det passere fordi de har nok i deres eget. Det er sådan jeg generelt oplever det at være diabetiker. Min sygdom er mit eget ansvar/problem - et ægteskab jeg ikke kan blive skilt fra. Så man er som diabetiker meget alene i det her hav ikke kun hvad kost angår men ens generelle velbefindende i det hele taget.
Jeg føler ikke at min læge på nogen måde støtter op - her handler det "bare" om målnger/statistikker. Lægerne er ikke repræsentanter for den her sygdom - for de er generelt dem som ved mindst når det kommer til stykket. Så her er man også alene om at blive målt/vejet osv.
En af de ting man kan gøre er at fortælle om hvordan man har det. Udbrede sit kendskab til denne her sygdom, og her bruger jeg at blogge om hvordan jeg oplever min sygdom. Via min hjemmeside kommer jeg ud med et budskab og hvor man måske kan være heldig at der lige er en som læser med og som tænker at "det ligner noget jeg også oplever". Gennem det opnår jeg også en vis tilfredsstillelse i det jeg både får fortalt men at også andre kan læse at de ikke er alene i den her båd.

-Skolefrimor
Tilbage til toppen
Lenasmil
Type 1 diabetes
Type 1 diabetes
Indmeldt: 20. feb 2009
Indlæg: 162

Indlæg Hej sanne52 Besvar, med citat
Skrevet: 27/11 2009 20:27

Sikke da en skidt behandling du fik på Herlev...uhørt, men ikke uventet ! Mad
Jeg går så ud fra, at dine pårørende har fået noget ok. materiale fra Steno......eller ku det være bedre ?

Du skriver, at I fik en god snak med en læge, da din mand fik type 2. - var det det eneste ?

Er enig i at de to typer ofte forveksles eller går under en og samme sygdom....skidt, skidt og helt forkert.
_________________
Venligst Lena ♥ Type 1 siden 1966
Tilbage til toppen
Vis brugerens profil Send privat besked
Marly
Type 2 diabetes
Type 2 diabetes
Indmeldt: 18. nov 2009
Indlæg: 187
Geografisk sted: Sjælland

Indlæg pårørende - type 1 og 2 Besvar, med citat
Skrevet: 27/11 2009 22:45

Hvor er det rigtigt det, der skrives! Jeg oplever også en meget stereotyp opfattelse af denne sygdom, som er så forskellig.
Jeg arbejder selv i et sundhedsfagligt miljø og er gift med en praktiserende læge - men jeg tror ikke, det er meget anderledes end for så mange andre.
Min identitet som diabetiker blev for nogle måneder siden ændret - og jeg føler mig stadig noget forvirret dybest set. Fik diagnistiseret type 2 for 3½ år siden - ingenting hjalp rigtigt. Var meget fustreret. Det er nu konstateret, at jeg har type 1½ og har nu et fint bs-niveau med ikke ret meget insulin. Og jeg tænker nu, hvorfor skal det tage 3 år at finde ud af det? Det er nemt at konstatere ved en blodprøve på diagnosetidspunktet.
Så lige nu føler jeg, jeg har et ben i hver lejr. Og hvor forkert det er ikke at skelne.
Jeg har som andre også mærket fordommene og uvidenheden omkring type 2 og ætiologien bag.

Jeg tror, at det at have en kronisk sygdom oftest vil føles ensomt. Lige gyldigt hvor støttende ens netværk er.
At være barn af en kronisk syg forældre kræver også en speciel omsorg for barnet. Min yngstre søn på dengang 13 år var i foråret med i en undersøgelse omkring dette emne. Jeg ser frem til resultatet af denne underøgelse.

Jeg glæder mig til at læse flere kommentarer fra pårørende.
_________________
Type1½
Tilbage til toppen
Vis brugerens profil Send privat besked
sanne52
Type 1 diabetes
Type 1 diabetes
Indmeldt: 17. jan 2008
Indlæg: 58

Indlæg RE:type 1 og 2 Besvar, med citat
Skrevet: 28/11 2009 10:01

Hej Lenasmil.

Ja det var rigtigt dårlig behandling på Herlev, jeg var på en afd. på forhøjet stofskifte, da jeg også fik denne kronisk sygdom samtidig, og kom aldrig ned på deres Diabetes afd.

Ja min datter var med under hele undervisningen på steno, og under undervisningen fik jeg lavt blodsukker for første gang, på 1,7 og har så ikke bestilt andet end at få lavt blodsukker siden.

Med hensyn til min mand, ja så blev det ved det. Very Happy

Hilsen Sanne Very Happy
Tilbage til toppen
Vis brugerens profil Send privat besked
Lenasmil
Type 1 diabetes
Type 1 diabetes
Indmeldt: 20. feb 2009
Indlæg: 162

Indlæg Tak for respons :) Besvar, med citat
Skrevet: 28/11 2009 21:40

Hvor er det dejligt med noget respons....vi er jo ikke alene, selvom det af og til føles sådan Smile

Ville blot lige sige hej, men vender tilbage med feedback, når jeg har lidt mer styr på sagerne i privaten Wink
_________________
Venligst Lena ♥ Type 1 siden 1966
Tilbage til toppen
Vis brugerens profil Send privat besked
Ronge
Gæst



Indlæg Besvar, med citat
Skrevet: 29/11 2009 20:50

Diabetes 1 - 2 eller 1½ intet af det er sjovt. Selv er jeg dianostiseret type 1, senere ændret til 2, fordi jeg ikke danner nogle antistoffer. Hvor om alting er, så er jeg insulinkrævende diabetiker, og har været det fra første dag, min behandler kalder mig for en type 1½. Det er alle os, som har fået type 2, selv om vi ikke passer ind i skemaet, som hun siger. Wink

Før jeg fandt dette forum, der stod jeg nærmest total alene med min sygdom. Konen støtter op, og hun var meget obs på at ændre alt kost, bruge ikke animalsk fedt i madlavningen osv. lige fra start. Hvilket selvfølgelig er en stor hjælp, og en god støtte.

Det hun og familien ikke fatter eller i hvert tilfælde ikke fattede dengang, var hvordan lav BS eller høj BS osv. påvirker en. Ingen heller ikke behandleren forstår, når man forsøger at forklare, at man har et problem med, når BS bare ikke vil, sådan som man forventer. Det virker som om, de ikke kan se der er noget problem. For mig er der et problem, jeg har det svært med, f.eks. at have høj BS i 1 - 2 døgn, på trods af at jeg tager ekstra insulin, går en ekstra tur, eller hvad jeg nu lige prøver. Lige så når jeg har et døgn, hvor jeg gå lav i BS udenm grund, og uden noget hjælper.

Jeg mener generelt at der er alt forlidt info om diabetes, hvornår har i sidst set OBS på Tv, hvor diabetesforeningen informerer om sygdommen ? Hvor mange danskere ved hvad de skal gøre, hvis de møder en, som er ved at gå i insulinchok ? Hvor mange gange har i ikke hørt " Ja men sukkersyge er da ikke så slemt, "DU" skal vel "BARE" tage 1 pille, så kan "DU" vel leve helt normalt.

Ja fordomme er der nok af, værst er det når det kommer fra folk, der fagligt burde vide bedre læger, sygeplejesker osv. Twisted Evil

Det der er svært er at råbe nogen op, for hvem vil høre om sygdom. Det er jo ikke noget der rammer dem, de skal jo passe deres jobs, nå at komme til sport, hente børn, købe ind, og tage på ferie. Sygdom, og ricikoen for at blive syg, den fylder stort set intet, for det har folk ikke plads til i deres hverdag. De få der viser noget der minder om interasse, gør det ofte af ren høflighed, eller fordi de måske har en i familien, som måske fejler det samme. Eller er det bare MIN fordom Rolling Eyes
Tilbage til toppen
Marly
Type 2 diabetes
Type 2 diabetes
Indmeldt: 18. nov 2009
Indlæg: 187
Geografisk sted: Sjælland

Indlæg Besvar, med citat
Skrevet: 29/11 2009 21:58

Hej Ronge.

Jeg kan ikke forstå, hvorfor din læge mener du har type 1½, når du ikke danner antistoffer. LADA / type 1½ er jo netop karakteriseret ved at man danner antsoffer, da det er en autoimmun sygdom.
Jeg har følgende fra Diabetes Explained.com:
To confirm, a test for pancreas antibodies is often done, and if GAD - glutamic acid decarboxylase antibodies are found, which are the markers for autoimmune diabetes, then you have LADA.
Men - som jeg lidt fornemmer du også mener - vi har alle en kronisk sygdom, som vi selv, behandlere, vores pårørende og andre på en eller anden måde må forholde os/sig til. Det er egentligt det, der er det essentielle.
Og til din sidste kommntar: fordomme - eller forventninger til vores omgivelser. Det er dem vi selv må arbejde med. Wink Vi har ret til at blive vrede og skuffede, men det gavner ikke altid.
MH Marly
_________________
Type1½
Tilbage til toppen
Vis brugerens profil Send privat besked
Ronge
Gæst



Indlæg Besvar, med citat
Skrevet: 29/11 2009 22:31

Hmm jeg ved ikke hvorfor min behandler siger som hun gør, hun siger min behandling er som om jeg var en ren type 1. Men at jeg jo ikke danner antistoffer, og derfor ikke kan være en type 1. Min egenproduktion er dog enten stoppet helt, eller så ringe efterhånden, at jeg bruger rigtig meget insulin. Er lige nu oppe på 2x17 Levemir foruden omkring 25-30 ie rapid i døgnet, selv om jeg hverken er stor eller indaktiv.

Men jeg tror fordommene er svære at komme til livs, fordi dem der ikke lever med sygdom i det daglige ikke kan/vil sætte sig ind i hvad det betyder at have en kronisk sygdom. Hvilket ike bliver bedre af at der ingen info er om problemerne, uden at man skal hente en folder et sted osv.
Tilbage til toppen
nico
Pårørende til type 1 diabetes
Pårørende til type 1 diabetes
Indmeldt: 15. sep 2008
Indlæg: 35

Indlæg Pårørende type 1 & 2 Besvar, med citat
Skrevet: 03/12 2009 21:38

Jeg er mor til en datter med type 1 og datter til en far med type 2 så har begge typer ret tæt på....
Jeg vil bestemt ikke gøre mig til ekspert på type 2, men vil give jer fuldstændig ret i at sygdomsbilledet, hvis man kan kalde det det,langt fra er det samme. Type 1 ved jeg dog en hel del om, det siger jo nok sig selv. Og jeg mener da jeg har ret godt styr på det. Og jeg kan hjælpe med mad, insulin og alle dens slags ting, men jeg kan ikke sætte mig helt ind i hvordan hverken min datter eller min far har det med deres sygdom. Jeg kan tildels forstå at det må være træls altid at skulle huske tage hensyn og planlægge. Jeg kan se når især min datter er ked af det og træt af det hele. Og jeg forstår hende godt, men, og her er hele pointen i det her indlæg, jeg kan ikke føle hendes følelser.... Uanset hvor meget jeg forstår og prøver. Men det kan jeg ikke.. Jeg bliver fortvivlet, ked af og bekrymret, ikke mindst, men jeg kan stadig ikke føle hvordan det er på min egen krop...
Håber det her giver mening for nogen...
Og lige til oplysning så er min datter en rigtig glad og velfungerende pige og tackler sin diabetes fint. Og nedturene er der heldigvis ikke så mange af, det var værst de første par år..... Laughing
Tilbage til toppen
Vis brugerens profil Send privat besked
Laila
Pårørende til type 1 diabetes
Pårørende til type 1 diabetes
Indmeldt: 19. jan 2008
Indlæg: 209

Indlæg pårørende Besvar, med citat
Skrevet: 08/12 2009 17:58

Hej

Jeg er også mor til en med diabetes 1 og datter af en diabetes 2.

Og måske kan vi ikke sætte os godt nok ind i hvordan det er at være den syge, men som pårørende kan man også have mange bekymringer. Jeg er da bekymret for min datters fremtid og jeg er da også bekymret for om jeg selv får diabetes 2, jeg er jo i risiko gruppen både med livstil og arvelighed.

mvh

laila
Tilbage til toppen
Vis brugerens profil Send privat besked
nico
Pårørende til type 1 diabetes
Pårørende til type 1 diabetes
Indmeldt: 15. sep 2008
Indlæg: 35

Indlæg Pårørende! Besvar, med citat
Skrevet: 12/12 2009 20:09

Hej igen!

Nej man kan jo af gode grunde ikke helt vide hvordan det er at leve med hverken diabetes eller andre kroniske sygdomme, når man ikke selv har dem. Personligt prøver jeg at forstå så meget som muligt, og støtte og bakke op alt det jeg kan.. men stadig så kan jeg ikke helt sætte mig ind i det.

Det kan godt være jeg er en sorgløs og naiv sjæl men jeg nægter at gå og være bekrymret for både min datters fremtid og om jeg selv ender med en type 2 på et tidspunkt. Er sikker på at min datter nok skal klare sig og når hun gør det hun skal så kan vi ikke rigtigt gøre mere. Her tænker jeg på at være så velreguleret som muligt. Og her hjælper jeg selvfølgelig så godt jeg kan. Hvad der så viser sig senere i livet, tager vi når og hvis det bliver aktuelt. Vi har altid prøvet at leve så normalt som muligt, og ikke lade diabeten styre hendes liv. Tværtimod så har vi prøvet at lære hende at styre den og så kan hun jo gøre stort set som alle hendes jævnaldrende. Vi har aldrig sagt nej til noget hun gerne ville pg.a diabeten. (og nej hun får ikke lov til alt, men det er af helt andre grunde Very Happy

Nej der er ikke meget oplysning om diabetes og det gælder hverken type 1 eller 2.. Og den generelle opfattelse for udenforstående er at det er en "sund" sygdom.. Og forståelse og viden er ikke noget der er udbredt. Kan fortælle en lille historie om min mand der havde en kollega med diabetes og hvor han en dag fik lavt bs..( ikke noget der skete tit)Der var flere som nærmest var ved at gå i panik for hvordan fik man nu lige givet ham noget mere insulin... Det hørte min mand tilfældigvis og fik da heldigvis grebet ind og fik fyldt noget juice i manden. Og bagefter fik hele flokken så en opsang om hvordan og hvorledes tingene hang sammen. Det viser vist med al tydelighed at der mangler oplysning og folk ikke ved hvad det her går ud på.......

God jul til alle!!!!

Hilsen Nico Laughing
Tilbage til toppen
Vis brugerens profil Send privat besked
Vis ikke emner ældre end:   
Skriv nyt emne   Besvar indlægget    Diabetesdebat -> Pårørende
Side 1 af 1

 
Version 1.5e - Produced by Agentor Systems - Based on phpBB © 2001, 2005 phpBB Group