Diabetesdebat  Diabeteschat.dk
Menu
ForsideForside
Mest læste indlægMest læste indlæg
Lavt blodsukkerLavt blodsukker
LevemirLevemir
Merudgifter - lad os lave en liste!Merudgifter - lad os lave en liste!
Hjælp til merudgifter § 100Hjælp til merudgifter § 100
Jeres langtidsblodsukkerJeres langtidsblodsukker
Sidste nye indlægSidste nye indlæg
..........
Levemir og Q10Levemir og Q10
[uden titel][uden titel]
[uden titel][uden titel]
[uden titel][uden titel]
Er du her for første gangEr du her for første gang
...tilmeld dig inden login
LoginLogin
TilmeldTilmeld
Spørg moderatorSpørg moderator
Teknisk hjælpTeknisk hjælp
SøgSøg
Har du brug for faglig rådgivning?
Spørgsmål og svarSpørgsmål og svar
Spørg eksperterneSpørg eksperterne
Spørg brevkassenSpørg brevkassen

 
at have en kæreste med diabetes

 
Skriv nyt emne   Besvar indlægget    Diabetesdebat -> Pårørende
Vis foregående emne :: Vis næste emne  
Forfatter Besked
minismandag
Pårørende til type 1 diabetes
Pårørende til type 1 diabetes
Indmeldt: 18. feb 2008
Indlæg: 8

Indlæg at have en kæreste med diabetes Besvar, med citat
Skrevet: 18/02 2008 8:27

Jeg skriver fordi jeg mangler et sted hvor jeg kan søge oplysninger og snakke med andre pårørende.
Jeg har en kæreste som har diabetes.
Jeg har gjort meget for at søge oplysninger omkring dette og vi snakker meget om det.
Jeg har helt styr på hvad der skal til når han har føling,men det bekymre mig at det sker forholdsvis ofte.
Nogle gange føler jeg at jeg har mere styr på hans diabetes end han selv har.....
Jeg mærker altid hans lave blodsukker før ham selv-og det er ikke altid han vil lytte når jeg ber ham om at måle.
Men det neder altid med at jeg har ret og tit er det først når han er gået i gulvet.

Jeg syns det er hårdt når han falderog desværre bliver jeg ofte vred på ham-når jeg nu har bedt ham flere gange om at måle.
Er jeg for hård ved ham eller hvad er i andres oplevelser?
Tilbage til toppen
Vis brugerens profil Send privat besked
enit
Pårørende til type 1 diabetes
Pårørende til type 1 diabetes
Indmeldt: 19. feb 2008
Indlæg: 1

Indlæg Besvar, med citat
Skrevet: 19/02 2008 11:50

Hej
Jeg er for første gang logget ind i dette chatrum og er ligesom dig glad for at der nu er et sted hvor man kan udvæksle erfaringer med andre pårørende til diabetikere.
jeg kunne kun nikke genkendene til ALT det du har skrevet.
Da jeg mødte min mand for 7 år siden, havde han pga mange års svært regulerbar diabetes, meget svært ved selv at mærke når hans blodsukker var på vej ned. Ofte skete det at hans blodsukker kom ret langt ned ca. 2 eller derunder, så var det jo som at have at gøre med en umulig 3 årig, og jeg desvære også stået med ham hvor han var bevidstløs og havde kraftige krampeanfald, og hvor jeg har måtte ringe 112 når jeg synes at nu var han bevidstløs for længe, eller hvis jeg vidste han havde fået alkohol.
Der gik længe inden han lærte at han blev nød til at være bedre til at måle ofte, OGSÅ selvom han ikke kunne mærke at den var for lav eller for høj. Jeg ved ikke om det var fordi at han begyndte at få den ene alvorlige senkomplikation efter den anden, eller om det var fordi at jeg fortalte ham at jeg synes ærlig talt ikke at han kunne være bekendt ikke at være mere opmærksom på sig selv, eftersom hans diabetes har stor påvirkning på mig. Det er da rigtig nok at et enkelt insulinchock en meget sjældent gang sker der ikke så meget ved... men det er hverken rart at stå med en man holder af som er bevidstløs og hvis det sker næsten dagligt som det fx. skete som min mand så sætter det vel spor på helbredet.
du fik lige en lang sludder for en sladder (sorry). Min konklussion på dette er at jeg IKKE synes at du er for hård ved ham, men det er vel først og fremmest ham der skal indsé at du har ret. Ved han hvor bekymrede du er? og hvordan det påvirker dig???
Jeg kan huske at min kæreste synes at jeg var død irriterende over at jeg var "den der tog over" og som du siger at du også er, så var jeg den der havde mere styr på hans blodsukker end han selv havde. Men vi oplevede begge at i det sekund han selv begyndte at tage ansvar og have mere styr på det hele, så gav jeg slip og holdte op med at have styr på det for det var ikke længere nødvendigt. ... Det var bare så dejligt for os begge.
Tilbage til toppen
Vis brugerens profil Send privat besked
minismandag
Pårørende til type 1 diabetes
Pårørende til type 1 diabetes
Indmeldt: 18. feb 2008
Indlæg: 8

Indlæg Besvar, med citat
Skrevet: 19/02 2008 14:25

Hvor er jeg glad for dit lange svar.
Det hjælper mig at vide ,at jeg ikke er den eneste.
jeg ville gerne gøre det så nemt for ham som muligt,men jeg bryder mig ikke om at "overtage" hans sygdom.
Det er som om han spiser helt forkert i forhold til hvad han tager af insulin.
Han er panisk for for højt BS kan jeg mærke.
Har een gang ringet efter falck,og det er ikke rart. men jeg er kold og rolig når han er ude af stand til at hjælpe sig selv-jeg ved jo hvad der skal til.
Men det ER hårdt at se den man elsker forandre sig så drastisk.

Min veninde joker med at jeg passer en retarderet når han har føling og siger at hun godt kan forstå at jeg tænder på det*LOL*
Jeg er nødt til at lave lidt sjov med det- ellers bliver det hele lidt for surt.
Tilbage til toppen
Vis brugerens profil Send privat besked
Dora
Pårørende til type 1 diabetes
Pårørende til type 1 diabetes
Indmeldt: 14. jul 2008
Indlæg: 1

Indlæg Kæreste til diabetiker Besvar, med citat
Skrevet: 14/07 2008 15:13

Jeg tror de er vigtigt i ikke bliver "MOR"for jeres kærester i må hellere få dem til at forstå deres blodsukker bliver nødt til at ligge lidt højere end de selv synes.
Det med at skælde ud på en der har eller er på vej til at få føling hjælper ikke en hujende f.. de fatter slet ikke hvad meningen er og husker det ikke efterfølgende.
Alt for mange følingsseanncer slider hårdt på samlivet fordi vi ikke har fortjent de skældud vi får når de har føling. Vi vil jo bare hjælpe. (tilgiv for de ved ikke hvad de gør)
Min mand starter altid med at blive lalleglad og så ved jeg han trænger til juice (det hjælper hurtigst) og så gæølder det om at vælge sine ord med omhu for at få ham til at drikke det, (der er jo ikke noget galt med ham)
Bare roligt det bliver nemmere med tiden, både for dem og jer.
Mange sommerhilsener fra Dora (9. Rolling Eyes år) Cool
Tilbage til toppen
Vis brugerens profil Send privat besked
plys
Type 1 diabetes
Type 1 diabetes
Indmeldt: 30. apr 2008
Indlæg: 7
Geografisk sted: Tenerife, Spanien

Indlæg Käreste med diabetes Besvar, med citat
Skrevet: 14/07 2008 18:13

Hej -
du er absolut paa ret vej!
Jeg fik type 1 for 45 aar siden, hvor man lärte meget stramme linjer med hvad man kunne spise og drikke - og jeg lärte det saa godt, at det var det eneste, jeg huskede paa, naar blodsukkeret gik drastisk ned og hjernen gik paa lavt blus. Jeg sagde altid, at alt var OK, at jeg ikke behövede noget - indtil jeg mistede bevidstheden.
Yderligere bliver man desvärre ofte (mere eller mindre) aggressiv med meget lavt bs.
Jeg har det store held at have baade en käreste og en datter, der begge vejrer mit lave blodsukker länge inden jeg selv lägger märke til det - selv pr. telefon!
De maa af og til tage den strenge stemme paa, for at faa mig til at reagere - men det er nödvendigt. Eneste anden udvej: ambulance etc...
Det kan maaske ogsaa hjälpe at pröve med andet end juice - ens smagsopfattelse ändres ogsaa stärkt under meget lavt bs.
Bliv ved! - held og lykke
PLYS
_________________
HHH
Tilbage til toppen
Vis brugerens profil Send privat besked Send email
Anger
Pårørende til type 1 diabetes
Pårørende til type 1 diabetes
Indmeldt: 10. dec 2008
Indlæg: 1

Indlæg Svært... Besvar, med citat
Skrevet: 10/12 2008 10:07

Hvor er jeg bare glad for at læse jeg ikke er den eneste!!! Jeg er første gang på debatten her idag.
Jeg er gift på 4. år med en diabetes 1 -mand. Det har til tider været hårdt synes jeg, jeg er nok mere bekymret for ham end jeg egentlig giver udtryk for i hvedagen.
Vi har også prøvet det med, at han har kørt bil, og nogen er fulgt efter ham og ringet til politiet da de har bemærket han har slingret og kørt ind i et helle-anlæg...heldigvis var der er en sygeplejerske i en anden bil så hun lynhurtigt bemærkede han ikke var fuld men at der var noget andet galt.
Det var en SKRÆMMENDE oplevelse at blive ringet op af Falck den dag....gik jo hjemme og ventede med vores to små drenge og kunne ikke forstå han ikke kom hjem som aftalt....den dag glemmer jeg aldrig.
Vi har også prøvet to gange at måtte ringe 112 da hans blodsukker var så lavt at jeg ikke kunne få rigtigt liv i ham.......så vi har heldigvis nu en glucogen-pen (tror det hedder sådan...) liggende hjemme så der altid er akut hjælp at hente.

Jeg er nok også den der "mor-agtige" type der tit spørger om han har tjekket bs og står også nogen gange ved hans side for at tjekke med....
Ja når man først har prøvet den med at han siger at alting er fint, men at det så ikke er det- så bliver man altså mere vogtende.

Og jeg mærker det altid før ham selv- at han er ved at gå kold......den er endnu aldrig slået fejl.
Hvor er jeg bare glad for at læse jeres indlæg herinde......Smile
Tilbage til toppen
Vis brugerens profil Send privat besked
Minka
Pårørende til type 1 diabetes
Pårørende til type 1 diabetes
Indmeldt: 03. feb 2008
Indlæg: 8
Geografisk sted: Thy

Indlæg Angst for lavt blodsukker Besvar, med citat
Skrevet: 10/12 2008 18:41

Hej!

Det er dejligt, at kunne læse med herinde og se, at man ikke er den eneste, der bekymrer sig.

Min mand fik konstateret Diabets 1 for godt 1 år siden. Det var noget af en besked, at skulle sluge - og han har haft (har måske stadig) meget svært ved at erkende, at han nu er kronisk syg. Synes livet er uretfærdigt og har nok været lidt fornægtende i forhold til sin diabetes - den skulle ihvert tilfælde ikke styre ham!

For 4 uger siden fik han insulinchok på en tankstation og blev hentet af ambulance. Jeg stødte til på hospitalet - her var han (selvfølgelig) kommet til sig selv igen - bs var stadig meget lavt - men han var ok. Det var en grim oplevelse at blive ringet op - men jeg tog det forholdsvis roligt, vidste jo, at det sjældent er decideret farligt - og da der var ringet efter ambulance, var han jo i gode hænder Smile
I lørdags var vi i skoven efter juletræ - (sammen med hele familien), og det sker igen... Hans bs bliver lavt - han tager et stykke druesukker - går i knæ - jeg vil have ham til at tage et stykke mere, men han mener lige, at det her skal have lov til at virke. Jeg kan se på hans skridt, at den er helt gal - jeg beder ham igen tage lidt mere sukker - men han har styr på det...... Hm - lidt efter tager han alligevel et stykke, men det er for sent, og han går i krampe. Det var så første gang jeg "fik lov" til at opleve det - vi ringede 112 (havde ikke taget glukogen sprøjten, som vi fik for en lille måned siden, med i skoven) - og kunne så ikke andet end vente - han vågner op, men er slet ikke sig selv - kan ikke kende mig, vil ikke ligge ned - ikke lytte til fornuft - (aggressiv, ændret personlighed). Så falder han heldigvis i søvn igen - da han vågner anden gang er Falck lige kommet til - denne gang kan jeg se på hans øjne, at han er tilstede - han kan dog intet huske fra før han sidder i ambulancen.

Så langt, så godt - det er nok en hverdags-historie for mange pårørende (det var bare min første gang - puha!).
Mit problem er nu, at jeg er rigtig, rigtig bange for at opleve det igen - jeg bliver bange, når telefonen ringer, og han ikke er hjemme. Jeg bliver bange, når han ikke er sig selv ("bare" fordi han er træt) osv. De sidste par dage (efter sidste chok, har han ikke kunnet mærke, når han blev lav (bs 3), hvilket han plejer at kunne. Så bliver jeg jo nervøs for, hvor lang tid han mon har at løbe på, når han så først mærker det. Hvad betyder det for bilkørsel osv....

Jeg ved godt, at jeg måske er lidt små-hysterisk (det mener han i hvert tilfælde Smile- men jeg er nødt til at forholde mig til, at det er sådan jeg har det. Det ville være rart at snakke med nogen i samme situation - måske jeg skulle prøve at kontakte foreningen og høre, hvad der er i vores område.

Kh "den bekymrede" (som hellere vel være kone end mor Wink
Tilbage til toppen
Vis brugerens profil Send privat besked
Lars
Type 1 diabetes
Type 1 diabetes
Indmeldt: 19. jan 2008
Indlæg: 14
Geografisk sted: Rødding

Indlæg Besvar, med citat
Skrevet: 13/12 2008 17:56

Hej Minka.
Har din mand læst det du har skrevet???
Hvis ikke så burde han gøre det!
Jeg synes det giver lidt stof til eftertanke, selvølgelig skal du ikke være hans mor, det mindste han kan gøre. Er da at tage sit blodsukker og reagere på det målte.
Jeg har selv haft flere insulinchok, aldrig set det selv, men nu fik min datter det som 3,5 årig. Så der fik jeg syn for sagen. Nu kan jeg se hvor uhyggeligt det er som pårørende at være en del i det. Jeg må så sige jeg har jo så den fordel at jeg kunne jo se på min datter, hvor i forløbet hun var. Det var en stor hjælp for mig og det hele gik stille og roligt, vi fik ro på og snakkede godt om det.
Rart at høre fra pårørende hvad for tanker det er i gør jer.
_________________
Mvh Lars
Tilbage til toppen
Vis brugerens profil Send privat besked
Minka
Pårørende til type 1 diabetes
Pårørende til type 1 diabetes
Indmeldt: 03. feb 2008
Indlæg: 8
Geografisk sted: Thy

Indlæg Besvar, med citat
Skrevet: 14/12 2008 13:05

Hej Lars

Tak for dit svar - og ja, min mand er helt med på, hvordan jeg har det. Vi har snakket meget om det - og han er blevet flink til at måle. Han ønsker jo heller kke disse chok, som er ubehagekige for alle - men er, som I vel alle er, også presset af at skulle forsøge at holde sine tal nede, så senvirkninger kan undgåes/begrænses. Lige nu er der vist en del utur i det hele - heldigvis skal han til kontrol på mandag - så kan han måske få lidt svar og lidt hjælp...?

Selv om man godt ved, at det er ufarligt - så er det en ufattelig ubehagelig oplevelse (som du nu selv har fået set) - det må være svært med så lille en størrelse, der vel ikke rigtig selv kan reagere på kroppens signaler - så er det godt, hun har en far, der kender tagnene Smile

Minka
Tilbage til toppen
Vis brugerens profil Send privat besked
Frk Anne
Type 1 diabetes
Type 1 diabetes
Indmeldt: 26. aug 2008
Indlæg: 187

Indlæg Minka Besvar, med citat
Skrevet: 03/01 2009 11:08

Hej Minka
Ja jeg tillader mig at skrive herinde, selv om jeg ikke er pårørende - men har diabetes Wink Du er absolut ikke den eneste og dine krav er heller ikke urimelige... Jeg er alene med min 12 årige datter - og netop af samme angst for at hun en dag skal stå alene med mig og et lavt bs - så måler jeg og handler osv...

Dertil - din angst som du nævner - det kunne måske være værd at tale (chatte) med foreningens psykolog?

https://www.diabeteschat.dk/content_page.php?page=6

"Chat med psykolog Agnete Hvidberg"
Nogle diabetikere og deres pårørende kan have brug for hjælp til at håndtere psykiske konsekvenser af sygdommen og hverdagen med den. Diabetesforeningen undersøger lige nu hvilke psykologiske og sociale problemer, som er særligt vanskelige for diabetikere at håndtere. Det sker ved at analysere en række samtaler mellem psykologen Agnete Hvidberg og diabetikere.

Agnete Hvidberg har selv diabetes og har derfor en umiddelbar forståelse for de behov, diabetikere og deres pårørende har. De fortrolige og anonyme chat-samtaler bliver efterfølgende analyseret af Diabetesforeningens forsker, læge ph.d. Kjeld Bruun-Jensen. Sigtet med hans undersøgelser er at samle argumenter for, at diabetikere og pårørende i fremtiden kan få bedre muligheder for støtte til psykologsamtaler.
Samtalerne foregår i et krypteret chat-program på nettet, som sikrer deltagerne fuld anonymitet. Du kan selv deltage, hvis du har behov for en samtale med en psykolog. Er du interesseret, kan du kontakte konsulent i Diabetesforeningen Vibeke Uldal Wilhelmsen på telefon 4191 8849.

___________________________________________________________

Jeg kan varmt anbefale det - har været i kontakt med hende 2 gange - og efterfølgende begyndt et forløb ved anden psykolog!

Brug ovenstående mulighed for at drøfte ens tanker og problematik igennem - løsningen kan ofte være overraskende, brugbar og befriende Wink

Fortsat god dag - and keep up the good work.

Anne
Tilbage til toppen
Vis brugerens profil Send privat besked
Susanne
Type 1 diabetes
Type 1 diabetes
Indmeldt: 27. jan 2008
Indlæg: 82
Geografisk sted: Gistrup, Aalborg

Indlæg blodsukker ned - hjerne ud! Besvar, med citat
Skrevet: 18/02 2009 2:55

Hej med jer alle sammen

Tak til alle jer der gider bo sammen med sådan nogen som mig Wink Det betyder meget for os!!

Jeg kan nikke genkendende til det hele! Det er dramatisk hvad der sker, når blodsukkeret går i bund og hjernen ryger ud (eller på stand-by!).

Minka det med at sige, at det man lige har spist lige skal virke er bare så klassisk!! Man tænker ikke helt klart når man er lav ... jeg har engang i udlandet fået lavt blodsukker i et storcenter og så var der en butik med vej-selv-slik og min mand slæbte mig derind. Men først stod jeg og insisterede på at læse ingredienser på det slik der skulle i min pose ... da jeg så endelig havde fået samlet måske 5 stykker, så var jeg på vej ud af butikken med min pose. Min mand var rasende!! Laughing Jeg kunne lige være blevet knaldet for butikstyveri og stået med alt for lidt slik ... og hvis det var sket, havde han knagme været ligeglad, for han ville ikke kendes ved mig Wink
... det var i hvert fald hvad han sagde da det hele var vel overstået!

Jeg har lavet mange dumme ting, men heldigvis har jeg aldrig prøvet at gå i kramper - jeg hører til den gruppe, der kan have et blodsukker der siger LOW i apparatet og alligevel bare virke en smule forvirret på omgivelserne.

Men vi har brug for jer, som vil være der for os når det virkelig brænder på! Og så håber jeg bare, at I føler, at vi også er der for jer, hvis I virkelig for brug for ekstra støtte ... for vi ved sgu godt, at vi ikke kan klare os uden jer!!
_________________
Type 1 siden mar 1996
2 småbørn fra 2006 og 2008
Pumpebruger siden feb 2009
Tilbage til toppen
Vis brugerens profil Send privat besked
miss Yde
Pårørende til type 1 diabetes
Pårørende til type 1 diabetes
Indmeldt: 28. feb 2009
Indlæg: 5

Indlæg Besvar, med citat
Skrevet: 04/03 2009 11:15

Nu er jeg så heldig at min kæreste har rimlig godt styr på sin diabetes, men stadig kan jeg genkende mange af de ting i skirver... F.eks. det med når blodsukkeret er nede..
Tilbage til toppen
Vis brugerens profil Send privat besked
Minka
Pårørende til type 1 diabetes
Pårørende til type 1 diabetes
Indmeldt: 03. feb 2008
Indlæg: 8
Geografisk sted: Thy

Indlæg Besvar, med citat
Skrevet: 04/03 2009 16:44

Hej Frk Anne

Tak for svar - det bliver bestemt ikke mindre brugbart fordi du selv har diabetes Wink

Jeg er godt klar over tilbuddet om rådgivning på diabetes hjemmeside - og tænker også, at jeg hellere må få gjort noget ved det (hentede ham på sygehuset i går efter endnu et tilfælde af lavt blodsukker - det er jo heller ikke ligefrem fordrende for min "kamp" med at "glemme" sidste gang og komme videre i troen på, at der nu er kommet mere styr på det...)
Kh Minka
Tilbage til toppen
Vis brugerens profil Send privat besked
Jaegers
Pårørende til type 1 diabetes
Pårørende til type 1 diabetes
Indmeldt: 30. jul 2009
Indlæg: 1

Indlæg Det var da utroligt! Besvar, med citat
Skrevet: 30/07 2009 14:41

- her går man og tror, at man er helt alene i verden, med sine grimme oplevelser Rolling Eyes Men det er man slet ikke!!! Very Happy

Det første indlæg, skulle man tro jeg selv havde skrevet! Det er første gang jeg er på denne hjemmeside, og jeg tror jeg får stor glæde af den!!

Jeg har selv en kæreste, vi har været sammen i 5 år, og har oplevet 1 rigtig slemt insulinchok (små kramper, og HELT tjekket ud!) men sidste lørdag kom der en MEGET slem føling - og den kom PLUDSELIG!.

Jeg synes det er svært og krævende, at være kæreste med en diabetiker 1 - jeg føler hele tiden, at jeg skal være på dupperne, da han ikke selv mærker, når hans BS bliver lavt.. Det er hårdt, fordi jeg af natur bekymrer mig en del, og denne situation gør det ikke bedre. Men jeg elsker ham jo, for den han er og selvom vi godt kan blive uvenner over BS-målinger osv. så passer vi ret godt sammen Very Happy

Vi har dog nogle "regler" hos os, for at undgå at vrisse af hinanden:

* Når jeg mener, at BS er lavt, så skal han måle den UDEN brok, da jeg 99,9% af tilfældene har ret.

* Han skal måle inden han kører nogle steder

* Vi har ALTID juice med os, 1 i min taske, 1 i bilen osv.

Når vi følger de retsningslinier, så går det okay.. Så må man jo tage de bumps der kommer, henaf vejen..Men må nok indrømme, at jeg nok altid vil være lidt (meget) bekymret...- men det er jo også netop fordi, jeg holder så meget af ham..
Tilbage til toppen
Vis brugerens profil Send privat besked
Lenasmil
Type 1 diabetes
Type 1 diabetes
Indmeldt: 20. feb 2009
Indlæg: 162

Indlæg Til pårørende... Besvar, med citat
Skrevet: 31/07 2009 22:02

Prøv at læse denne fantastiske artikel - jeg håber inderligt, at den kan hjælpe jer til at forstå jeres kære - ønsker jer al held og lykke Smile

http://www.altomdiabetes.dk/website/pages/news/2008/fra_offer_til_ressource.aspx
_________________
Venligst Lena ♥ Type 1 siden 1966
Tilbage til toppen
Vis brugerens profil Send privat besked
steffani
Pårørende til type 1 diabetes
Pårørende til type 1 diabetes
Indmeldt: 18. jul 2012
Indlæg: 2

Indlæg Besvar, med citat
Skrevet: 22/07 2012 21:32

Hej
Glad for at læse jeg ikke er den eneste med de tanker
Jeg har dog endnu ikke set et chok , men siger til mig selv jeg er klar, men alligevel er jeg bange for jeg ikke kan håndtere det
Når jeg Ikke er sammen med ham går jeg med konstant angst for der sker noget og ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre?
Synes det er svært det hele og mangler virkelig hjælp til hvordan jeg skal tackle det
Tilbage til toppen
Vis brugerens profil Send privat besked
baksi
Type 2 diabetes
Type 2 diabetes
Indmeldt: 04. okt 2014
Indlæg: 3

Indlæg ikke nemt Besvar, med citat
Skrevet: 06/10 2014 8:12

hejsa

jeg kan godt følge dig et stykke af vejen

jeg har selv T2 og er gift på 17 år

det er ikke altid nemt at være den med T2 , og skulle høre "de kloge " ord i måtte sige

i har jo nok ret det meste af vejen

men os med sukkersyge , kæmper en kamp hver dag , jeg gør i hvertfald

den ene dag , tro man alt er ok , fordi ens prøver ser ok ud , og så næste dag, styrter det hele samme , fordi en anden prøve siger man er ved at blive blind , og man ser ens liv passer forbi

så det hele er en gang på et knivæg sommetider

men hænge i , du mener det kun godt

baksi
Tilbage til toppen
Vis brugerens profil Send privat besked
Skjernager
Pårørende til type 1 diabetes
Pårørende til type 1 diabetes
Indmeldt: 27. aug 2017
Indlæg: 2

Indlæg Besvar, med citat
Skrevet: 29/08 2017 10:33

Hejsa,

Min papfar er også ramt af T2, og dét er ikke nemt for ham.
Hvertfald ikke når vi retter på ham, om hvornår der skal måles osv.

Det er dog ret svært hvad der må og hvad der ikke må indtages af mad.
Specielt på restauranter har han svært ved at sige nej.

Vi plejer dog at blive guidet godt igennem af http://restaurantaalborg.dk/

Min papfar har det hårdt men det vigtigste er at fokusere på de positive ting frem for de mere negative ting ved at have T2.

Al held og lykke fremover.

/Skjernager.
Tilbage til toppen
Vis brugerens profil Send privat besked Besøg brugerens webside
Vis ikke emner ældre end:   
Skriv nyt emne   Besvar indlægget    Diabetesdebat -> Pårørende
Side 1 af 1

 
Version 1.5e - Produced by Agentor Systems - Based on phpBB © 2001, 2005 phpBB Group